Investeringsprojekter i større, danske vækstbyer

Hos Ejendomsinvestering A/S bliver din investering en del af noget større. Vi udvælger de bedste grunde til at danne rammen for en attraktiv investering. De større danske, vækstbyer har et markant potentiale, og det er derfor her vores fokus ligger.

Projekter under opførsel

Funder Byhusene, Silkeborg

Midt på Funder Bygade, 5 minutters kørsel fra Silkeborg, ligger Byhusene. Det er 21 huse i 1½ plan på 90 kvm, egen have og carport. Husene er designet i 1950’er stil med de charmerende kendetegn som tegltag, specielle vinduer og synlige gavlspær.

Funder ligger smukt placeret i det jyske Søhøjland med søer, skov og et væld af naturoplevelser lige uden for døren. Samtidig er man tæt på skole, daginstitution og fritidsaktiviteter, og man bor strategisk ideelt i forhold til offentlig transport, men også med let adgang til motorvejsnettet der giver let adgang til bl.a. Aarhus, Vejle og Herning.

Tværgade, Silkeborg

Midt på Silkeborgs gågade, Tværgade, danner to ejendomme rammen for dette spændende kombinationsprojekt. ’Forhuset’ ligger direkte ud mod Tværgade, og ’Baghuset’ har front mod Bios Gård, hvor Silkeborgs gamle biograf engang lå. Forhuset er en eksisterende ejendom, der renoveres, og baghuset er moderne nybyggeri, hvor der bl.a. etableres en stor fælles tagterrasse – en oase midt i hverdagens travlhed og med udsigt over byens tage.

Projektet udgør et samlet areal på imponerende 4.549 kvm og indeholder i alt 53 lejligheder, der er fordelt på et-, to-, tre- og fireværelseslejligheder samt tre erhvervslejemål.

Vil du have først besked, når vi har et nyt investeringsprojekt?

Udfyld felterne herunder, så kontakter vi dig så snart vi har et nyt og spændende investeringsprojekt, der kunne være relevant for dig.

Projekter i drift

Rosenkrantzgade, Aarhus

Centralt i hjertet af Aarhus møder originalt bindingsværk det nye, moderne og pulserende byliv på hele 549 kvm. Med respekt for den oprindelige bygning har vi skabt 9 attraktive lejemål. Vi har kombineret boligudlejning med erhvervslejemål i stueetagen og 2 parkeringspladser i baggården.
For os var det vigtigt at skabe gode, velindrettede lejemål i Rosenkrantzgade, som har et fælles samlingspunkt i den nyrenoverede gårdhave.

Nordskrænten, Herning

Lige uden for Herning bygrænse, midt i et rekreativt, naturrigt område, har vi skabt 52 rækkehuse i 1-plan på hhv. 88 kvm eller 105 kvm. Alle boliger har 3 værelser, egen carport og adgang til stisystemer, der fører direkte til Holling sø. Her bor man naturnært og samtidig tæt på det nye supersygehus, Herning midtby og et nyt kulturhus.

Kastanievej, Herning

Tæt på Herning, i forstaden Sunds, har vi bygget 23 rækkehuse på 95-100 kvm. Boligerne er skabt i et moderne minimalistisk udtryk og har egen carport med tilhørende skur. Placeringen er central i forhold til både indkøb, skole og daginstitutioner, som ligger lige rundt om hjørnet. Byen bugner af fritidsaktiviteter og et rigt foreningsliv for både store og små, og med mindre en 900 m til Sunds Sø og badestrand har man også naturen helt tæt på.


Hør mere om os, vores investeringsprojekter og muligheden for at blive investor.

Kontakt Jonas Dørken på 30 14 94 93

Citat

”Passiv investering, i trygge rammer uden daglige bekymringer.”


Det er derfor, Anders Klostergaard har valgt at lægge sine investeringer hos os.