Trendanalyse: Investér i seniorbofællesskaber

Bofællesskaber hitter hos seniorerne, som både oplever øget livskvalitet og bedre sociale relationer, når de flytter sammen med andre. Derfor overvejer mange ældre også at flytte i bofællesskab i de kommende år, hvilket gør seniorbofællesskabet til en attraktiv investeringsmulighed.

 

En investering i fremtiden

80.000. Så mange ældre overvejer at flytte i seniorbofællesskab i de kommende år. Det viser en undersøgelse foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Den store efterspørgsel står i skarp kontrast til de lige godt 7000 boliger, der i dag findes i seniorbofællesskaber i Danmark. Efterspørgslen overgår derfor langt udbuddet – en efterspørgsel som samtidig kun forventes at stige i takt med, at den ældre del af befolkningen vil vokse markant i de kommende år.

 

Din investering kan gøre en forskel

Når du investerer i seniorbofællesskaber, gør du derfor ikke kun noget godt for din formue. Du gør også en positiv forskel for seniorer. Ifølge tal fra Realdania føler over 100.000 ældre i Danmark sig ensomme, men spørger du beboere i seniorbofællesskaber, fortæller 9 ud af 10, at de oplever øget livskvalitet. Derfor kan investering i nye boformer med rammer for fællesskab være med til at reducere ensomhed og fremme livskvalitet blandt seniorer.

Citat

”Jeg har stor tillid til projektet, og til menneskerne bag Ejendomsinvestering A/S.”


Hør hvorfor Tommy Jacobsen har valgt at investere sammen med os for nu tredje gang.

Læs mere om vores investorer

Få en høj forrentning af din formue

Ejendomsinvestering A/S udvikler seniorbofællesskaber i Danmark under konceptet Holmsø Boligresorts. Seniorbofællesskaber som ikke blot er lejligheder med et fælleshus, men som indeholder ekstraordinære fællesfaciliteter, der gør det muligt for seniorer at leve det gode seniorliv i et bofællesskab tilpasset behovet for en aktiv og social seniortilværelse.

- I Ejendomsinvestering A/S gør vi det muligt for investorer at blive medejere af attraktive seniorbofællesskaber, hvor minimumsindskuddet er på 750.000 kr. Udover at gøre en forskel for en lang række seniorer, vil din formue også takke dig for den forrentning på mellem 9 og 10 procent, som du kan forvente, når du investerer sammen med os, fortæller Jonas Dørken, adm. direktør i Ejendomsinvestering A/S.

Investér i Holmsø

Skal du være en del af Holmsø Boligresorts? Det er Danmarks mest ambitiøse seniorboligkoncept, der sætter nye standarder for, hvordan seniorer lever deres liv. Udover at gøre en forskel for seniorer, får du også en attraktiv forrentning af din formue, når du investerer i Holmsø Boligresorts.

Læs mere om Holmsø Boligresorts

Stor interesse for seniorboligerne

Hos Ejendomsinvestering A/S mærker man stor efterspørgsel efter seniorboligerne, hvor mere end 350 seniorer allerede har skrevet sig på interesselisten til de 96 lejligheder i selskabets nyeste seniorboligprojekt: Holmsø, Silkeborg.

- Projektet er særligt interessant, fordi det understøtter en trend samtidig med, at der er en fornuftig økonomi bag, og at efterspørgslen er så stor. Det betyder, at hovedforudsætningerne for et vellykket projekt er til stede, udtaler Jonas Dørken.

Læs om flere tendenser på ejendomsmarkedet

Skal din næste investering være i ejendomme? Vi har samlet nyttig viden om ejendomsinvestering, der vil klæde dig godt på som investor. Læs guiden her