Tendenser på ejendomsmarkedet du som investor bør holde øje med

Hvilke tendenser præger ejendomsmarkedet, og hvordan vil det udvikle sig i årene, der venter forude? Det handler nemlig ikke kun om, hvor danskerne vil bo. Men også hvordan. Læs med og bliv klogere på, hvad du som investor blandt andet bør have for øje, inden du placerer dine midler i ejendomsinvestering.  

 

Befolkningen søger (stadig) mod større byer

Befolkningsstrømmen har gennem en årrække søgt mod de større byer, og den tendens ser ud til at fortsætte. Det viser den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. Det er nemlig i de større byer, at du finder de fleste job og det rigeste kulturliv - både nu og i fremtiden – og det trækker fortsat i danskerne. Derfor kan du med fordel rette blikket mod de større vækstbyer.

En af Danmarks største vækstkommuner er Silkeborg. De sidste mange år har Silkeborg oplevet en stabil stigende befolkningstilvækst, og befolkningsfremskrivningen viser, at kommunen vil vokse med hele 15,5 pct. frem mod 2045. Det skaber en naturlig stigning i efterspørgslen på boliger nu og her – men også i fremtiden. Derfor har vi blandt andet opført Biografgaarden beliggende i hjertet af Silkeborg.

Bliv klogere på hvorfor beliggenheden er så vigtig for din ejendomsinvestering

Hvilken investortype er du?

Investor med selskabsmidler

Investor med selskabsmidler

Du er semi-professionel investor og ejer en virksomhed, som har fri kapital til rådighed. Du søger afkast, risikospredning og løbende udbytter.

Investor med frie midler

Investor med frie midler

Når du er semi-profssionel investor med frie midler, har du fri kapital til rådighed og søger afkast, risikospredning og løbende udbytte.

Seniorbofællesskaber trækker i de ældre

Antallet af seniorer vil i de kommende år stige markant, og efterspørgslen efter seniorvenlige boliger med fællesskaber stiger i takt hermed. Ifølge en undersøgelse foretaget af Realdania er der faktisk 80.000 ældre, der inden for de næste fem år overvejer at flytte i bofællesskab. En stor kontrast til de cirka 7000 boliger i seniorbofællesskaber, der findes i Danmark i dag.

Det sociale fællesskab, aktiviteter og oplevelser trækker i seniorerne, og med deres stærke helbred og aktive livsstil taget i betragtning stiller det helt nye krav til fremtidens boligform. En boligform, der tilbyder skræddersyede løsninger til seniorerne og tager højde for det liv, som de ønsker at leve nu og i fremtiden.

Med en ejendomsinvestering i seniorbofællesskab gør du derfor ikke kun noget godt for landets seniorer. Efterspørgslen betyder også, at du gør noget godt for din formue. Seniorbofællesskaberne kan nemlig noget særligt. Over 100.000 ældre i Danmark føler sig ensomme, men spørger du seniorerne i bofællesskaber, fortæller 9 ud af 10, at de oplever øget livskvalitet.

Læs mere om investering i seniorbofællesskaber

Investér i Holmsø

Skal du være en del af Holmsø Boligresorts? Det er Danmarks mest ambitiøse seniorboligkoncept, der sætter nye standarder for, hvordan seniorer lever deres liv. Udover at gøre en forskel for seniorer, får du også en attraktiv forrentning af din formue, når du investerer i Holmsø Boligresorts.

Læs mere om Holmsø Boligresorts

Efterspørgslen på bæredygtig investering stiger

Bæredygtighed er kommet for at blive, og det er et fortsat væsentligt parameter at indtænke i opførelsen af nye ejendomme.

Derfor bygges vores nyeste ejendom også efter det nyeste bygningsreglement, hvilket betyder, at bygningen bliver energioptimeret med energirigtige materialer, høj isolering og ikke mindst solcelleanlæg, der skaber grøn energi. Samtidig tilføres bygningen blandt andet lavenergivinduer og grønne, klimavenlige sedumtage, som udover at være næsten CO2 neutrale at producere også optager en stor del af den nedbør, der falder på taget, og dermed aflaster kloaksystemet.

Bæredygtighed i byggeriet gør ikke kun din investering mere attraktiv. Det kommer også de enkelte lejere til gode, når de flytter ind i gennemtænkte og sunde boliger.

Skal din næste investering være i ejendomme? Vi har samlet nyttig viden om ejendomsinvestering, der vil klæde dig godt på som investor. Læs guiden her