
Investor med selskabsmidler
Du er semi-professionel investor og ejer en virksomhed, som har fri kapital til rådighed. Du søger afkast, risikospredning og løbende udbytter.
Ejendomsinvesteringer er populære hos mange investorer, da de udover at sikre risikospredning i din portefølje også giver et stabilt og højt forventet afkast. Der er dog mange forpligtelser forbundet med at være aktiv ejendomsinvestor, hvorfor flere og flere vælger passiv investering. Men hvilken vej skal du gå?
Det lyder egentlig let nok. Du køber en ejendom, sætter den lidt i stand, finder lejere til den og indkasserer et fornuftigt afkast over en årrække. Inden du investerer i fast ejendom og bliver aktiv ejendomsinvestor, bør du dog være opmærksom på, at det ikke kun er dine penge, du kommer til at lægge i ejendomsinvesteringen, hvis den skal blive en succes. Du kommer også til at lægge en stor del af din tid.
Som aktiv ejendomsinvestor har du nemlig flere kasketter på, der spænder lige fra den økonomiske og juridiske til den håndværksmæssige. Du er blandt andet viceværten, der holder styr på den løbende drift – også den vandhane, der går i stykker søndag eftermiddag. Desuden kan selv små fejl koste dyrt, så huslejestigninger, en korrekt udformet lejekontrakt og regler for fraflytning ligger også lige til højrebenet.
Køber du en ejendom, og har du tiden til at klare arbejdet, kan der være omkostninger at spare. En fordel er samtidig, at du er 100 pct. herre i eget hus og selv bestemmer over din ejendomsinvestering, hvilket er en af de væsentligste forskelle mellem at være aktiv og passiv ejendomsinvestor.
Du er semi-professionel investor og ejer en virksomhed, som har fri kapital til rådighed. Du søger afkast, risikospredning og løbende udbytter.
Når du er semi-profssionel investor med frie midler, har du fri kapital til rådighed og søger afkast, risikospredning og løbende udbytte.
I en passiv investering har du ikke helt så meget at skulle have sagt. Til gengæld kan du læne dig tilbage og fortsætte med at gøre det, du er bedst til, imens du ser din investering vokse – uden at skulle bekymre dig om den ekstra tid, der ryger oveni investeringen. Ifølge Jonas Dørken, adm. direktør i Ejendomsinvestering A/S, er det noget, der tiltaler mange investorer:
- Fælles for vores investorer er, at de nyder, at vi tager os af alle aspekter af investeringen, og at de hverken skal spekulere på udlejning eller vedligehold af ejendommen. De har ofte en travl hverdag med deres egen forretning og er derfor godt tilfredse med den løbende information om deres investering, som de får fra os.
Det er derfor, Anders Klostergaard har valgt at lægge sine investeringer hos os.