Derfor skal du investere din formue i fast ejendom

Går du og overvejer, om din næste investering skal være i fast ejendom eller aktier? Vi giver dig her fire gode grunde til, hvorfor ejendomsinvestering bør være en del af din investeringsportefølje.

 

1) Investering i fast ejendom giver det bedste årlige afkast

Det kommer måske som en overraskelse, at det ikke er på aktiemarkedet, at du høster det bedste årlige afkast. Justeret for inflation har danske boligejere gennem de seneste 150 år fået et gennemsnitligt afkast på 8,1 pct. i modsætning til 7,2 pct. på aktiemarkedet. Det fastslår en række forskere fra University of California-Davis, University of Bonn og den tyske centralbank.

Ejendomme kan derfor være et solidt supplement til din investeringsportefølje, og historien taler for, at investering i fast ejendom også vil være attraktivt på fremtidens ejendomsmarked.

Læs mere om, hvorfor investering i fast ejendom er en gevinst for din formue

Gør en forskel med din formue

Hvorfor ikke gøre en forskel samtidig med, at du plejer din formue? Det kan du eksempelvis gøre ved at investere i et seniorboligresort. Over 100.000 ældre i Danmark føler sig ensomme, og sammen kan vi gøre en forskel, når vi skaber nye boformer med rammer for fællesskab, der reducerer ensomhed og fremmer livskvaliteten i alderdommen.

Investerer du sammen med os i seniorboligkonceptet, Holmsø Boligresorts, kan du se frem til en attraktiv forrentning samtidig med, at du gør en forskel for landets seniorer.

2) Nationalbanken: ejendomspriser fortsætter med at stige

Det danske ejendomsmarked er i disse år præget af stor efterspørgsel. En efterspørgsel der har ført til et betydeligt fald i antallet af ejendomme til salg og dermed også prisstigninger, som i vid udstrækning kan forklares af indkomster, renter og den lave boligbyrde.

Sådan forklarer Danmarks Nationalbank i en analyse om udsigter for dansk økonomi, og de forudser samtidig, at de danske ejendomspriser vil stige med hele 9,7 pct. i 2021. Ejendomspriserne fortsætter dermed op og ventes at forblive høje i de kommende år.

Vær opmærksom på værdistigninger 

Når du investerer i fast ejendom, bør du være opmærksom på, om værdistigninger er indregnet i budgettet. Vi budgetterer ikke med værdistigninger på vores ejendomme, og eventuelle stigninger vil derfor blot være en ekstra bonus og give dig et markant højere afkast af din investering.

Vi tager samtidig højde for tomgangsperioder i udlejningen, og sammen er det med til at sikre dig et stabilt afkast.

3) Langsigtet investering med stabilt og højt afkast

Når du investerer i fast ejendom, er det vigtigt at vide, at det er tale om en langsigtet investering. Har du mulighed for at investere med en længere tidshorisont, kan du forvente et højt og stabilt afkast over en årrække. Den langsigtede investering vil nemlig sørge for, at du får del i de gode, langsigtede afkast, som finansmarkederne historisk set har givet.

Investér i Holmsø

Skal du være en del af Holmsø Boligresorts? Det er Danmarks mest ambitiøse seniorboligkoncept, der sætter nye standarder for, hvordan seniorer lever deres liv. Udover at gøre en forskel for seniorer, får du også en attraktiv forrentning af din formue, når du investerer i Holmsø Boligresorts.

Læs mere om Holmsø Boligresorts

4) Risikospredning af din investeringsportefølje

Ejendomsinvestering er et aktiv, der ikke kan sammenlignes med andre investeringsklasser som eksempelvis aktier eller obligationer. Ejendomsinvesteringer er derfor ofte et stærkt supplement at have i din investeringsportefølje, hvis du ønsker risikospredning.

- Når du investerer i en udlejningsejendom, kommer dit afkast fra selve driften. Historisk set ændrer lejepriserne sig ikke, selvom det omkringliggende marked er ramt af lavkonjunktur, og det sikrer dig høje, stabile afkast, fortæller Jonas Dørken, adm. direktør i Ejendomsinvestering A/S.

Læs mere om, hvordan du spreder risikoen i din investeringsportefølje

Citat

”Passiv investering, i trygge rammer uden daglige bekymringer.”


Det er derfor, Anders Klostergaard har valgt at lægge sine investeringer hos os.

Skal din næste investering være i ejendomme? Vi har samlet nyttig viden om ejendomsinvestering, der vil klæde dig godt på som investor. Læs guiden her